Er du også bog-narkoman?

Natasha's bookshelf: read



More of Natasha's books »

Det er jeg! Derfor bruger jeg Goodreads til at finde nye bøger, jeg kan stikke næsen i. Goodreads er godt nok amerikansk, men de fleste bøger, i den kategori jeg læser, er amerikanske, så det betyder ikke så meget. Hjemmesiden er intelligent nok til at kategorisere de genres, du læser og kan derfor automatisk anbefale andre bøger i samme kategori. Indtil videre har jeg da 1 bog på vej fra hovedbiblioteket pga. anbefalinger fra Goodreads. Derudover indeholder Goodreads også den feature, at du kan give bøger karakter eller stjerner om du vil. Husk bare at gøre det, mens bogen er frisk i hukommelsen. Du kan også skrive en anmeldelse på bøgerne. God Læselyst & God dag!

Snart flyvefærdige

Her på kanten af påsken er der nu ikke længe til at hvalpene er salgsklare. Mine 2 smukke piger er solgt, og en han er reserveret. Jeg er ved at gøre hvalpepakkerne klar; de skal have et stykke legetøj, en pose med mad og så et USB-stik fyldt til randen med billeder fra de første 8 uger. Jeg har derudover lavet en powerpoint-bog med udvalgte billeder og lidt historier fra ugerne, der er gået. Hvalpene har fået klippet negle igen, og deres pels er ved at blive længere. De er også meget mere vågne og uvorne end i de foregående uger. Jeg ved der er noget galt, når der bliver stille inde ved siden af.

Vores daglige påske-rutine består i, at hvalpene står op mellem 6 og 7. Her får de morgenmad og bliver luftet i haven. Derefter er der legestue i køkkenet, med legetøj og tykkeben, mens jeg sover et par timer mere. Når jeg står op, sover de små i kurven, men når de er vågnet, går vi i haven og tisser. Senere kommer de på bordet og trænes i stand. Og så er det frokosttid efterfulgt af en lang tisse/legepause udenfor. Og så er det ind i kassen. Her sover de, til de skal have mad igen, hvorefter der er gåtur i haven. Bagefter kommer de i køkkenet for at lege, indtil det er godnat i kassen.
Og der er fart på hele tiden. Jeg har sandelig fået kam til mit hår! Men jeg elsker det også. De er fantastisk søde og kælne allesammen. De kommer spænende, ligeså snart døren åbnes. Det er lige meget hvem det er, så skal de snakkes med, kæles og krammes. De er bare skønne!
I onsdags tog vi billeder af dem på bordet. Det var en udfordring! De vil bestemt ikke altid som jeg vil. De står ikke fantastisk godt, men man kan se hvor smukke de er alligevel.

Ada (Aya), Divaen

Adele (Ziggi), Damen

Albert, Krigeren

Aston, Romeoen

Albin, Kælepotten

Astaire, Prinsen

Amon, Eventyreren

Hvalpene er i dag blevet chippet af DKK-chipper Annette. Det gik super godt. Det var kun de 2 piger der peb, men det var ikke meget. De klarede det så fint, de små. Desuden kom hun med stambøgerne, så nu mangler vi bare vaccinationen i morgen, og så er de klar til at flytte hjemmefra. De skal vejes en sidste gang, og jeg skal gøre hvalpepakken helt færdig sammen med min far.
Det bliver vemodigt at sige farvel til de to smukke piger, men jeg ved de får det rigtig godt.

Garden Tour

I dag har hvalpene for allerførste gang set den blå himmel og mærket græsset under de bittesmå poter. Vi har nemlig været i haven! Og det var i sandhed en oplevelse! Vi var ude et smut, mens aftensolen sendte et varmt lys over de 7 små dværge. Her er lidt billeder fra turen.

Alle hvalpene var helt stille de første to-tre minutter. Den eneste lyd var deres snøft, når græsset kildede dem i næsen. De var utrolig modige og var hurtigt ude af kassen, klar til nye oplevelser.

Efter få minutters undersøgelse ved kurven bevæger de sig ud på et større område. Der er grene og andre spændende ting at bide i og smage på.

Selvom alle de indtryk styrker nysgerrigheden, har de alligevel altid et øje på enten mig eller Nounu. Jeg sidder på græsset og knipser løs med kameraet, mens flere af hvalpene kravler på mig.

Nogle udforsker på egen hånd, mens andre gør det i par. Finder en hvalp noget, skal flere hen og se hvad det er. Går en væk fra gruppen følger flere med.

Alt er nyt og spændende i det grønne. Både små kviste og store kæppe bliver prøvet af. Der bides og skrabes, hoppes og danses. Det er en fryd for øjet, og jeg nyder det. Jeg ved at de øjeblikke ikke vil komme igen.

Nounu følger ivrigt med i alle legene og viser dem gerne, hvordan tingene skal gøres. Når hun går, følger der en lille flok med. De får set mere end dem, der holder sig i nærheden af mig.

Mens solen langsomt går ned og sulten melder sig, bliver der mere uro og mindre harmoni. Så det er på tide, at de små kommer ind igen. Men det var en fantastisk halv time, de brugte på græsset.

Mens aftensmaden bliver klar putter alle de små med katten Pernille, som i øvrigt også bruges som legetante i det daglige.

Livet i fødekassen

Der er masser af liv i fødekassen. Hvalpene er nu 4 uger gamle! I ugerne, der er gået siden sidste opdatering, er hvalpene nu helt med på hvad, der sker omkring dem. De kender hinanden og leger bide/ruske lege med hinanden, de spiser opblødt hvalpefoder 2 gange om dagen. Men sammen med denne udvikling er der også mere rengøring. Tæt fulgt af indtaget af rigtig hvalpekost kommer der også en hel del mere puha. Og jeg skal ordne mere vasketøj. Det er IKKE sjovt. Men når jeg sidder med hånden nede i kassen, og snakker med dem, mens de vakler rundt og logrer, så betyder vasketøjet jo ingenting!
Jeg har nu solgt begge tæver. Til 2 familier, som kommer til at elske dem, endnu mere end de gør nu. Jeg troede, det ville være svært se dem sammen med deres nye familier, men der breder sig bare et tæppe af lykke og forventning, som dræber enhver jalousi.

Den mørke tæve er solgt til Esbjerg og skal bo sammen med 2 andre gravhunde. Hun skal hedde Ada.

Den røde tæve skal bo i Aalborg hos en børnefamilie, hvor jeg slet ikke er i tvivl om at hun skal få noget at se til. Hun skal hedde Ziggi (Adele)

Han 1, den største i kuldet. Han elsker at mulle de andre. Han favoritangrebsområde er ørene!

Han 2, en dejlig glad hvalp! Han er så snakkeglad og prøver altid at kravle op ad min arm. En virkelig skøn dreng!

Han 3, en rigtig kæledreng! Han elsker at blive kildet på maven! Han ligger tit på ryggen og sparker med benene og leger. Jeg troede egentlig det var et tegn på underdanighed, men han er glad og tilpas.

Han 4, den mørke baby. En stille forsagt dreng, som endnu ikke helt har vænnet så til at blive kælet. Han trækker sig ikke væk, men han mosler heller ikke tættere på. Han er alligevel min yndlings. Han har de smukkeste, fine træk og det blideste gemyt. Han bliver en skøn hund.

Han 5, en dejlig dreng. Han er kærlig og tilpas. Han kan lide at lege og gør det gerne med han 1. Han matcher ham i størrelse, og kan give ham kamp til stregen.

1 skridt af gangen

I hvalpekassen går det strygende. Hvalpene nærmer sig deres 3 ugers fødselsdag. De hår åbnet øjnene. Deres ører åbner sig lidt efter lidt. De har også netop strakt benene og er begyndt, om end noget vaklende, at stavre omkring i kassen. Deres negle er spidse og en anelse krogede, hvilket gør at de nemmere hænger fast i underlaget. Derfor skal de have klippet negle i dag. Jeg vil bruge en almindelig negleklipper til fingernegle, fordi den er nem at styre og føles velkendt i hånden. Ikke som hunde-negleklipperen. Den ligger stadig forkert i hånden og gør mig usikker. Den er også alt for kraftig til de små hvalpe. Deres neglespidser har samme tykkelse som en nål. Sikke små fusser.
Mens hvalpene går deres 3. uge i møde er de også begyndt at opdage hinanden, mens deres sanser udvikler sig. De er slet ikke i tvivl om hvad der sker omkring dem mere. De bevæger sig mere målrettet og bruger meget energi på at spise, sove og blive snakket med.
Og spise, det er noget de er gode til. Når hvalpene er mellem 3 og 4 uger, skal de begynde at smage hvalpefoder, dette i takt med at Nounus mælkeproduktion nedsættes.
Alstå, hvor går det bare stærkt.
Til sidst et billede af den samlede flok i mælkebaren.

Nounus 7 vidundere

Den 15/2-2012 fødte Nounu 8 dejlige hvalpe, 3 tæver og 5 hanner. Desværre mistede vi en tæve i 2. døgn. Men her er billederne af de 7 små vidundere.

Tæve 1

Tæve 2

Han 1

Han 2

Han 3

Han 4

Han 5

Og så er der det med navnene.. Trommehvirvel tak!

Tævernes navne er:

Adele
Ada

Hannernes navne er:

Albin
Aston
Astaire
Albert
Amon

Indtil videre. Der tages forbehold for evt rettelser!

Salg af hvalpe

Nu er det ved at være lige oppe over. Det er dag 52. Nounu ligger lige nu og sover i en solstribe på gulvet. En sjælden luksus i disse dage. Hun har tydeligvis et ubehag i kroppen, som hun ikke kan få fred for. Derfor er hun meget urolig og rejser sig ofte for enten at finde en bedre stilling (end Strandet Hval) eller for helt bare at rejse sig og gå.

Men alt dette ender jo med bulder og brag i... Hvalpe! Jeg er fuld af respekt og kærlighed for min gravhund. Det hun bærer på er ikke bare en del af naturens gang, det er også mit lune. Nounu har bestemt hvornår med sin løbetid, men jeg har valgt hanhunden. Hvis det havde været op til Nounu, ville hun helt sikkert gerne have haft besøg af Tor fra Nørresundby, som med et enkelt blik kan få hende til at smide sig på ryggen. Men Tor er en ruhåret standard, så han må vedblive at være legekammerat og ikke andet. Men nu er det altså mig, der bestemmer og jeg håber det bliver godt.

Forleden brugte jeg en halv dag på at lave salgsannoncen på hvalpene. Jeg havde set en annonce på nogle hvalpe, som endnu ikke var født, og det synes jeg var ambitiøst nok til mig. Jeg vil jo gerne nå ud til folk med, hvad det er for nogle lækre hvalpe Nounu får. Hanhunden er jo valgt med omhu, og Nounus far bliver bare ved med at vinde i ringen.
Jeg er lidt bekymret for, hvor nemt/svært det bliver at komme af med hvalpene, for det er jo målet: at få alle hvalpe solgt. Mit ikke-eksisterende kennelmærke kunne godt gå hen og blive et problem. Men jeg vælger også at tro på, at jeg får spredt budskabet så meget, at dem, der vil have kvalitet, opdager hvalpene og deres forhåbentlige potentiale. Jeg har med vilje sat overliggeren højt med hensyn til prisen. For ambitiøst? Jeg vil sige forventningfuldt. Jeg har valgt at sætte prisen for eventuelle tævehvalpe til 8000 kr., hanhvalpene nok lidt lavere, selvom jeg ikke har noget kennelmærke, men der er altså tale om langhårede dværggravhunde hvalpe med champion blodlinjer. Det er ikke sådan at kimse af!

Rund & Lækker

Dag 41, 7.9 kilo. Ja der er ingen tvivl om at det går stærkt nu! Nounu bliver bare tykkere og tykkere. Og tungere og tungere. Hun lyder som en hårdt ydende tennisspiller, når hun skal i sofaen eller sengen. Det er helt tydeligt at hun har fået sværere ved visse ting. Nounu, som altid har været meget adræt og muskuløs, er degraderet til en stønnende og prustende pølse uden synlige benstammer.
Men hun nyder stadig gåturene og de er, om muligt endnu vigtigere nu end før. Hun er ikke længe ude på sine egne ture på grund af kulden, så hun får ikke meget motion.
Det er ved at være kedeligt for mig at gå de samme to ture i nærområdet, så vi må snart udvide horisonten.
Så pas på derude. Hvis I ser en vraltende gravhund med skiltet "Bred Last" er det bare Nounu :D

1 stk. gravid gravhund haves

Ja folkens.. Den er god nok! Nounu er gravid. Og hvilken graviditet! Den runde mave, den vraltende gang, de hævede brystvorter. Halleluja! Jeg er i den 7. himmel. Men ventetiden er også svær. For hvis jeg tænker over de ting, som kan nå at gå galt inden nedkomsten, lægger det en naturlig dæmper på glæden. Dog ikke på forventningerne. De er nemlig store trods alt. For jeg er virkelig spændt. Og glad. Jeg render rundt efter hende, løfter rundt på hende og kysser hende. Jeg taler også babysprog til hende! Jeg laver pruttelyde og næsesnufler hendes maveskind. Jeg er blevet hvalpeskruk! OMG.

Først efter nytåret blev det synligt, at hun blev rundere. Hun havde også morgenkvalme. Det troede jeg så ikke dyr kunne have! Men hun havde bestemt ikke lyst til sin morgenmad. Den gled dog ned, når katten var i nærheden! Men det var i hvert fald ikke lysten, der drev hende. Kvalmen er dog veget for den grådige sult, så nu kender jeg hende igen.
Hun har nu taget 900 gram på. Dette skal dog ikke tages helt seriøst, da jeg må erkende, at jeg ikke har vejet hende siden dagen før udstillingen i Herning. Jeg ville faktisk have ønsket, at jeg havde målt og vejet hende, inden vi tog afsted til parringen. Men det ved jeg så til næste gang. Det er nu ret synligt at hun er blevet mere rund! Hendes jakker skal også spændes mere og mere ud for hver tur. Det morer mig og jeg fortæller hende det.
På trods af de nye rundere former hopper Nounu lige så meget som før. Op i sengen, ned af sofaen, oven på katten. Men det ser ikke let og elegant ud mere. Hun sætter sig også anderledes. Hendes bagben er skubbet frem og hun tvinder lidt i ryggen. Det ser ellers meget behageligt ud, men specielt ser det lidt dumt ud.

Billederne er taget igår. Den 22/1-12 hvor Nounu er ca. halv gået. Dag 34.

Nounus parring.

Hvor spændende er det ikke at vente på de første tegn på at ens hund er drægtig. Jeg er i hvert fald meget spændt. Jeg prøver at sammenligne al opførsel med en slags før/efter katagorisering. Men det er nu ikke det nemmeste i verden. For eksempel glemmer jeg, hvordan hun plejer at opføre sig i forskellige sammenhænge. Ville hun måske have gøet før eller senere af postbilen? Eller udviser hun i større eller mindre grad appetit ved måltiderne? Jeg kan ikke vurdere det.

Der er mange flere følelser involveret ved at få sin hund parret, end jeg ville have troet. Og det siger jeg, der flæber over selv dårlige B,C og D kærlighedsfilm. Men det føltes ikke ikke, som jeg havde troet. Siden det også var min "første gang" havde jeg gjort mig mange tanker og havde en klar forventning om hvordan det hele ville forløbe.
Nounu blev parret med Hørkærs Edison, en smuk, rød hanhund, 1. gang den 17. december og 2. gang den 19. december. Desværre var der ikke noget "kærlighed ved første blik" der.
Hurtigt, efter vi var ankommet til Familien Edison, der var måske tale om få minutter, blev Nounu og jeg inviteret ud i baggangen, hvor Edison ventede. Jeg kunne tydeligt mærke Nounu var utryg. Men hvor meget af det var at komme til et nyt sted, og hvor meget af det var, at der stod en hylende, hoppende hanhund på den anden side af børnegitteret?
Vi lod dem snuse til hinanden næse mod næse, men Nounu reagerede negativt og bed efter ham. Han var meget ivrig trods disse afslag, men Lisbeth, Edisons mor, ville ikke have at hun markerede sig over for ham. Så jeg måtte holde hendes hoved, mens Lisbeth sad sammen med Edison i den anden ende, så at sige.

Efter flere forsøg uden held var Edison til sidst udmattet, så vi måtte give ham en pause. Vi blev enige om at lade Lisbeths mand sidde ved Nounus hoved, sådan at Edison var mere MAND i selskab med mennesker, han kendte, mens Nounu ikke var helt så meget QVINDE uden mig. Og det virkede. Efter en halv time var jeg tilbage i baggangen for at holde hendes rumpe oppe.
2. gang var det samme billede. Dog var det Nounus bedste dag, så hun var bare helt klar med halen til siden, så han bare kunne gå til makronerne. Men igen forsøgte Edison sig flere gang uden held. Det endte faktisk med at jeg måtte køre hjem og lade Nounu blive tilbage. Men det gik og hun blev parret og kontrakten lavet.
Så nu venter jeg på, at hun udviser tegn på at være drægtig. Det hele er så spændende, men det er samtidig skrækkeligt at vente og ikke vide med sikkerhed. Jeg kan godt blive i tvivl om denne måde, at parre sin hund, er den eneste rigtige. Jeg troede, at når tæven er i løbetid, ville hun automatisk godkende hanhunden for at formere sig. Det siger dyreloven vel? Men hun var absolut ikke interesseret i Edison. Det gør mig også i tvivl om, det så er den rigtige hanhund for hende. Og om jeg gjorde det rigtige i det hele taget.