International udstilling i Fredericia

Så gik turen til Fredericia. Jeg havde overtalt min far til at tage med, så bilen var pakket med campingstole, kaffe + småkager og alt muligt udstyr. Der var selvfølgelig canvasburet med tæppe og beauty-boksen fyldt med groomingudstyr. Det uundværlige er en ren svinehårsbørste, som modvirker statisk elektricitet, en medium stålkam til ørerne, bukser, fane, og den lange pels på brystet og under maven. Desuden havde jeg diverse sprays med glans og mod filtring.

Hun var lidt urolig på turen og kastede også op til sidst. Hun havde næsten ingen morgenmad fået, så det var heldigvis ikke så galt, men det var i fars fine bil. Vi fandt ringen og fik sat buret sammen og stillet stolene op. Så skulle vi bare vente på at skulle ind.
Det var en svensk dommer Cindy Petterson, som dømte denne ring. Det var lidt spændende for hvordan er hun så? Men hun var smilende og sød og det var ret tydeligt at hun elskede gravhunde. Hun var utrolig blid, når hun rørte og mærkede. Nounu var vild med hende. Hun rettede hele sin opmærksomhed mod hende, da stod klar i ringen. Det betød at dommeren lige måtte hen og tale og nusse med hende inden vi skulle gå. Jeg var sikker på den var hjemme.
Nounu gik fint. Rystede kun på hovedet 1 gang og fulgte ellers fint med. og ingen kværk, så det var en lettelse. Bordet gik også fint hun stod roligt og med al mulig værdighed, men stadig interesseret.
Men desværre blev det kun til en L. Hun mente at Nounu skød ryg, da hun gik. Det havde jeg ikke opdaget, og det er der ingen, der har set eller sagt noget om før. Det kan have noget at gøre med at hun er for tyk måske, men det sagde hun heldigvis intet om. Men nu bliver det en kamp med vægten. Nounu skal på kur. Ingen kattemad i smug og mindre rationer. Men det skal nu nok gå. jeg er ikke en, der giver godbidder hver gang jeg går i køkkenet. Og til træning bruger jeg 8% kyllingepølser. Så mon ikke det går. Men det tager flere måneder at få hende i ordentlig stand. Så ingen tilmelding til Stouby, men prøver Silkeborg til sommer. Så må vi se der.



Selvom det kun blev til L denne gang, så ved jeg hun er en smuk hund. Og hun er min.

1. Løbetid

Igår skete der noget spændende. Jeg var selvfølgelig ikke klar over det på det tidspunkt, men Nounu er kommet i løbetid for første gang. Mors lille pølsebaby er blevet teenager ;) Jeg burde vel egentlig have opdaget det inden, men jeg havde ikke lige været opmærksom på, at lige netop dette var i luften.

Efter aftensmaden igår opdagede jeg et par blodpletter på køkkengulvet. Der var kommet et par af Lars' kammerater på besøg, midt under aftensmaden. Jeg troede, ja jeg ved ikke, hvad jeg troede, men det var ikke det, det viste sig at være. Det kunne jo være at drengene havde trådt i noget blod, som en død mus kunne have efterladt. Katten fanger musene, men vil så absolut ikke spise dem, nej føj da. Missebaby er den type kat, som hellere vil danse med sommerfuglene end at fange føde. Derfor var det en glædens dag, den dag hvor hun begyndte at fange skadedyr. Desværre spiser hun dem ikke, hun efterlader dem tværtimod, på trappen, på terrassen og andre steder, hvor det måtte virke naturligt for hende, men ret så ulækkert for os, der går og finder ligene..
Så det var en ganske plausibel grund, syntes jeg. Nu kan jeg godt se det var fjollet og det selvfølgelig burde have faldt mig ind, men jeg nåede faktisk at tjekke poter på begge damer inden jeg fandt årsagen. Nounu var kommet i løbetid.

Det er både hendes og mins første. Jeg var aldeles uforberedt. Jeg vidste faktisk næsten intet om løbetider, men havde dog åndsnærværelse til at finde Nounus kalender og fik det skrevet i. Da var det, at det gik op for mig, at hun vil være højløbsk på udstillingsdagen! Det er bare for meget! Hvad så nu?

Jeg har skrevet en mail til opdrætteren, Kirsten Kristensen, for at høre hvad man gør i en sådan situation. Det er bare brandærgeligt. For det første var tilmeldingen dyr nok, for det andet har jeg nok brugt 1000 kr i produkter og plejeudstyr, for det tredje havde jeg glædet mig sådan.

Så 1. løbetid har været præget af store frustrationer. Hun var dybt ulykkelig over at blive forvist til sin egen seng på gulvet, men da jeg ingen trusser havde til hende var det prisen, vi alle måtte betale. Hver anden time hoppede hun op i sengen, eller prøvede på det, og kunne slet ikke forstå de hårde påtaler, hun fik. Så der var vist ingen der sov særlig godt i nat..

Ringtræning

I torsdags startede ringtræning igen efter juleferien. Det var tiltrængt. Vi har slet ikke trænet siden den sidste gang, og det gik jo ikke super godt med at gå i Silkeborg. Så godt flankeret af kyllingepølser i små bidder tog vi til Støvring.

Der var startet nogle nye hunde, ligesom vi selv var helt nye i Oktober sidste år. Jeg kunne sagtens genkende deres udtryk. Man er ligesom afventende, man trækker sig lidt tilbage for at observere de andre. Der er helt tydeligt noget psykologisk i dette. For ikke at falde igennem, observerer man de andre omkring sig, deres interaktion med hinanden, hvem der danner grupper med hvem, og hvordan man forholder sig med sin hund i forhold til de andre. Selvom jeg ikke er helt ny mere, er jeg meget ny i hele dette ræs, så jeg suger indtrykkene til mig, for at lære så meget som muligt.

Der var i det hele taget mange hunde til træning i torsdag, så vi blev delt op i to grupper; de helt nye og små hunde, og så de store hunde for sig. Det er nok det værste ved at have en lille race, for de nye hunde skal jo vænnes til at få kigget og blive rørt ved, så det brugte træneren meget tid på. Men så fik vi da trænet vores tålmodighed ;) Vi gik ikke ret meget, men stod i lang tid af gangen, så det kostede mange godbidder.

Selvom vi har trænet med at stå henover ferien var det ikke det der gik særlig godt til træningen. Nounu var helt vild med en lille 10 ugers ruhåret gravhvalp, som var med for første gang. Hun dansede pirouetter for enden af linen når den var i nærheden.
Men det gik rigtigt god med at gå! Jeg havde afluret min guru Jytte på holdet, når hun gik med sin hund, også en hvalp på Nounus alder. Hun siger GO! i en høj tone når de går, så det ville jeg også prøve.
Lige pludselig begyndte Nounu at gå med hovedet højt hævet med ryggen i perfekt bæring og elastiske skridt! Det var så fedt! Hun gik en 30 cm foran mig, smuk som garvet udstillingsmynde. Det var fantastisk! Alt i mens jeg hvinede GO! og roste hende. Jeg håber virkelig, hun syntes det var lige så fedt som jeg gjorde! For så gør hun det måske igen. Så jeg bliver nødt til at træne hjemme om spisebordet også. Vi skal være rigtig gode, når vi kommer til Fredericia. Hendes opdrætter skal udstille Nounus bror Uno i samme klasse.

Men jeg tror hun er god. Hun er så kvik og lærer alting så hurtigt. Jeg er sikker på vi får SL dernede, men jeg tror ikke hun bliver bedste hvalp. Jeg håber det heller ikke. Ikke helt i hvert fald. Det er selvfølgelig en kæmpe cadeau, men sidst var det meget forvirrende og bøvlet. Der var intet kønt eller æstetisk over det. Så jeg vil hellere deltage lidt mere og blive mere øvet før jeg begiver mig i kast med BISserne.!

Nounu på Springtur

I eftermiddags trodsede vi fygesneen og kørte til Astrup efter diesel til traktoren. Det er meget godt, når man som os lever langt ude i det åbne landskab ;) Nounu skulle med, for hun nyder at køre i bil. Hun står altid op og kigger ud af vinduet og giver en hilsen med på vejen. Da vi holder ved tanken, ville jeg bare hurtigt gå i Brugsen, som ligger lige ved siden af. Det er først, da jeg er nået halvvejs igennem butikken, at jeg opdager Nounu, som lunter pænt bagved. Hun så ud som om, hun kom der på daglig basis. Det var vældig morsomt og personalet var heldigvis venlige og kunne godt se det sjove i situationen.
Så hunden under armen og ud i bilen igen. Sikke dog en uorden! Hun var hoppet fra bagsædet og op på hattehylden og ud af den åbne bagklap. Den stod jo åben, så dunkene med diesel kunne blive sat i bagagerummet, og min kæreste havde intet set. Hun er nu en snu bette en, den hundebaby..

Hvalpetanden Fjernet

Så fik Nounu rykket hvalpetanden ud hos dyrlægen. Det var dygtige Lise Fredslund på Nørager Dyrehospital, der skulle gøre det.
Det var venstre hjørnetand i overmunden, som ikke ville falde ud, så derfor havde Nounu to hjørnetænder lige op ad hinanden. Da hun er knap 8 måneder, var det heller ikke et sekund for tidligt. Det var med at få tanden rykket ud, så tandsættet vedbliver at sætte sig korrekt. Hvis indgrebet ikke blev gjort rettidigt kunne der ske varige skader på tandstillingen, men som det ser ud nu, fik jeg det gjort i tide.

Jeg stillede hos dyrlægen klokken ni, hvor Nounu først skulle have en sprøjte at sove på inden narkosen. Jeg havde taget hendes tæppe med, som hun har brugt siden den dag, jeg hentede hende hos opdrætteren. Så var det nok ikke så traumatisk, når det nu lugtede lidt af hjemme. Men hun har nu altid klaret sprøjter fint. Da hun faldt i søvn, skulle jeg så køre hjem og vente et par timer og først komme tilbage, når hun var vågnet.

Jeg havde nok regnet med, at hun ville være groggy af narkosen det meste af dagen, men overraskende nok havde hun overskud til at lege med katten efter en times tid. Dog havde hun lidt smerter, så nu ved jeg hvordan det lyder. Så kan jeg altid høre om hun har ondt en anden god gang.

Som en følgevirkning af narkosen rystede hun lidt en gang i mellem i løbet af eftermiddagen. Det var lidt ubehageligt, men jeg pakkede hende godt ind i et tæppe og lå med hende på maven. Det hjalp på rystelserne.

Det var en oplevelse, men trods bekymringerne er jeg glad for at det gik godt. Hun har fået totalt opblødt mad med lidt smertestillende i siden, og nu ser det ud til at smerterne er væk. Hullet heler også smukt.

Skue i Silkeborg

I søndags var vi til skue i Silkeborg. Det var vores første gang, så derfor var det med sommerfugle i maven, at vi tog afsted. Vi var de første som skulle i ringen, og derfor var jeg meget nervøs og spændt på, hvordan det nu skulle gå.
Vi har gået til ringtræning tre gange, men det var tre uger siden vi sidst havde været afsted, så kunne Nounu nu også huske, hvordan man gjorde?

Hallen summer af spænding. Forventningsfulde hundeejere sætter deres små baser op, og snakker med bekendte, der kommer forbi. Jeg er bare alene afsted, og jeg føler mig også noget ensom, mens jeg står der og betragter løjerne. Nounu synes også det er spændende, hun trækker noget i snoren og vil gerne hilse på alle, der går forbi. Hun er meget modig i dag.

Endelig bliver klokken halv ti og vi bliver kaldt i ringen. Det er heldigvis en dansk dommer, så jeg behøver ikke være nervøs for, om jeg nu også forstår ham. Vi bliver bedt om først at gå trekanten rundt, men Nounu hopper og danser for enden af linen. Ikke helt optimalt, da hun pludselig føler sig kvalt og begynder at hoste og lave bræklyde. Samtidig med at jeg er bekymret for hende, bliver jeg også frustreret, for det er nu det gælder! Men vi får styr på det og kommer heldigvis igennem fremvisningen mest i galop og hop.
På bordet går det meget bedre. Hun står pænt og lader dommeren kigge og røre sig over alt. Jeg er spændt på hvad han siger til den ekstra hvalpetand, som endnu ikke er faldet ud. Jeg håber ikke det betyder noget.

Jeg får overrakt det lyserøde bånd og præmien af dommeren selv, og han smiler med et 'Tillykke med Bedste hvalp'. Jeg er så stolt! Vi har fået SL og er blevet bedste hvalp i racen. Også selv om hun næsten ikke gik trav.
Sikken en fed oplevelse.

Jeg glæder mig til at ringtræning starter igen, sådan at når vi skal til den store internationale udstilling i Fredericia, så er vi klar, helt klar.