Garden Tour

I dag har hvalpene for allerførste gang set den blå himmel og mærket græsset under de bittesmå poter. Vi har nemlig været i haven! Og det var i sandhed en oplevelse! Vi var ude et smut, mens aftensolen sendte et varmt lys over de 7 små dværge. Her er lidt billeder fra turen.

Alle hvalpene var helt stille de første to-tre minutter. Den eneste lyd var deres snøft, når græsset kildede dem i næsen. De var utrolig modige og var hurtigt ude af kassen, klar til nye oplevelser.

Efter få minutters undersøgelse ved kurven bevæger de sig ud på et større område. Der er grene og andre spændende ting at bide i og smage på.

Selvom alle de indtryk styrker nysgerrigheden, har de alligevel altid et øje på enten mig eller Nounu. Jeg sidder på græsset og knipser løs med kameraet, mens flere af hvalpene kravler på mig.

Nogle udforsker på egen hånd, mens andre gør det i par. Finder en hvalp noget, skal flere hen og se hvad det er. Går en væk fra gruppen følger flere med.

Alt er nyt og spændende i det grønne. Både små kviste og store kæppe bliver prøvet af. Der bides og skrabes, hoppes og danses. Det er en fryd for øjet, og jeg nyder det. Jeg ved at de øjeblikke ikke vil komme igen.

Nounu følger ivrigt med i alle legene og viser dem gerne, hvordan tingene skal gøres. Når hun går, følger der en lille flok med. De får set mere end dem, der holder sig i nærheden af mig.

Mens solen langsomt går ned og sulten melder sig, bliver der mere uro og mindre harmoni. Så det er på tide, at de små kommer ind igen. Men det var en fantastisk halv time, de brugte på græsset.

Mens aftensmaden bliver klar putter alle de små med katten Pernille, som i øvrigt også bruges som legetante i det daglige.

Livet i fødekassen

Der er masser af liv i fødekassen. Hvalpene er nu 4 uger gamle! I ugerne, der er gået siden sidste opdatering, er hvalpene nu helt med på hvad, der sker omkring dem. De kender hinanden og leger bide/ruske lege med hinanden, de spiser opblødt hvalpefoder 2 gange om dagen. Men sammen med denne udvikling er der også mere rengøring. Tæt fulgt af indtaget af rigtig hvalpekost kommer der også en hel del mere puha. Og jeg skal ordne mere vasketøj. Det er IKKE sjovt. Men når jeg sidder med hånden nede i kassen, og snakker med dem, mens de vakler rundt og logrer, så betyder vasketøjet jo ingenting!
Jeg har nu solgt begge tæver. Til 2 familier, som kommer til at elske dem, endnu mere end de gør nu. Jeg troede, det ville være svært se dem sammen med deres nye familier, men der breder sig bare et tæppe af lykke og forventning, som dræber enhver jalousi.

Den mørke tæve er solgt til Esbjerg og skal bo sammen med 2 andre gravhunde. Hun skal hedde Ada.

Den røde tæve skal bo i Aalborg hos en børnefamilie, hvor jeg slet ikke er i tvivl om at hun skal få noget at se til. Hun skal hedde Ziggi (Adele)

Han 1, den største i kuldet. Han elsker at mulle de andre. Han favoritangrebsområde er ørene!

Han 2, en dejlig glad hvalp! Han er så snakkeglad og prøver altid at kravle op ad min arm. En virkelig skøn dreng!

Han 3, en rigtig kæledreng! Han elsker at blive kildet på maven! Han ligger tit på ryggen og sparker med benene og leger. Jeg troede egentlig det var et tegn på underdanighed, men han er glad og tilpas.

Han 4, den mørke baby. En stille forsagt dreng, som endnu ikke helt har vænnet så til at blive kælet. Han trækker sig ikke væk, men han mosler heller ikke tættere på. Han er alligevel min yndlings. Han har de smukkeste, fine træk og det blideste gemyt. Han bliver en skøn hund.

Han 5, en dejlig dreng. Han er kærlig og tilpas. Han kan lide at lege og gør det gerne med han 1. Han matcher ham i størrelse, og kan give ham kamp til stregen.

1 skridt af gangen

I hvalpekassen går det strygende. Hvalpene nærmer sig deres 3 ugers fødselsdag. De hår åbnet øjnene. Deres ører åbner sig lidt efter lidt. De har også netop strakt benene og er begyndt, om end noget vaklende, at stavre omkring i kassen. Deres negle er spidse og en anelse krogede, hvilket gør at de nemmere hænger fast i underlaget. Derfor skal de have klippet negle i dag. Jeg vil bruge en almindelig negleklipper til fingernegle, fordi den er nem at styre og føles velkendt i hånden. Ikke som hunde-negleklipperen. Den ligger stadig forkert i hånden og gør mig usikker. Den er også alt for kraftig til de små hvalpe. Deres neglespidser har samme tykkelse som en nål. Sikke små fusser.
Mens hvalpene går deres 3. uge i møde er de også begyndt at opdage hinanden, mens deres sanser udvikler sig. De er slet ikke i tvivl om hvad der sker omkring dem mere. De bevæger sig mere målrettet og bruger meget energi på at spise, sove og blive snakket med.
Og spise, det er noget de er gode til. Når hvalpene er mellem 3 og 4 uger, skal de begynde at smage hvalpefoder, dette i takt med at Nounus mælkeproduktion nedsættes.
Alstå, hvor går det bare stærkt.
Til sidst et billede af den samlede flok i mælkebaren.

Nounus 7 vidundere

Den 15/2-2012 fødte Nounu 8 dejlige hvalpe, 3 tæver og 5 hanner. Desværre mistede vi en tæve i 2. døgn. Men her er billederne af de 7 små vidundere.

Tæve 1

Tæve 2

Han 1

Han 2

Han 3

Han 4

Han 5

Og så er der det med navnene.. Trommehvirvel tak!

Tævernes navne er:

Adele
Ada

Hannernes navne er:

Albin
Aston
Astaire
Albert
Amon

Indtil videre. Der tages forbehold for evt rettelser!

Salg af hvalpe

Nu er det ved at være lige oppe over. Det er dag 52. Nounu ligger lige nu og sover i en solstribe på gulvet. En sjælden luksus i disse dage. Hun har tydeligvis et ubehag i kroppen, som hun ikke kan få fred for. Derfor er hun meget urolig og rejser sig ofte for enten at finde en bedre stilling (end Strandet Hval) eller for helt bare at rejse sig og gå.

Men alt dette ender jo med bulder og brag i... Hvalpe! Jeg er fuld af respekt og kærlighed for min gravhund. Det hun bærer på er ikke bare en del af naturens gang, det er også mit lune. Nounu har bestemt hvornår med sin løbetid, men jeg har valgt hanhunden. Hvis det havde været op til Nounu, ville hun helt sikkert gerne have haft besøg af Tor fra Nørresundby, som med et enkelt blik kan få hende til at smide sig på ryggen. Men Tor er en ruhåret standard, så han må vedblive at være legekammerat og ikke andet. Men nu er det altså mig, der bestemmer og jeg håber det bliver godt.

Forleden brugte jeg en halv dag på at lave salgsannoncen på hvalpene. Jeg havde set en annonce på nogle hvalpe, som endnu ikke var født, og det synes jeg var ambitiøst nok til mig. Jeg vil jo gerne nå ud til folk med, hvad det er for nogle lækre hvalpe Nounu får. Hanhunden er jo valgt med omhu, og Nounus far bliver bare ved med at vinde i ringen.
Jeg er lidt bekymret for, hvor nemt/svært det bliver at komme af med hvalpene, for det er jo målet: at få alle hvalpe solgt. Mit ikke-eksisterende kennelmærke kunne godt gå hen og blive et problem. Men jeg vælger også at tro på, at jeg får spredt budskabet så meget, at dem, der vil have kvalitet, opdager hvalpene og deres forhåbentlige potentiale. Jeg har med vilje sat overliggeren højt med hensyn til prisen. For ambitiøst? Jeg vil sige forventningfuldt. Jeg har valgt at sætte prisen for eventuelle tævehvalpe til 8000 kr., hanhvalpene nok lidt lavere, selvom jeg ikke har noget kennelmærke, men der er altså tale om langhårede dværggravhunde hvalpe med champion blodlinjer. Det er ikke sådan at kimse af!