Forberedelser til Vadumskue

Vi er tilmeldt juniorklassen til skuet i Vadum den 12. juni, og da jeg ikke har kunnet ringtræne særligt meget indtil videre, er vi gået i skarp træning herhjemme på plænen. Og vi bliver bedre dag for dag. Men det er hårdt arbejde, og jeg tør ikke træne mere end et kvarter eller måske tyve minutter ad gangen, ellers er jeg bange for at det bliver for surt for Nounu. Men så træner jeg også næsten hver dag.

Indtil videre har jeg ikke kunnet lære Nounu at stå på kommando; hun står fint, men forbinder ikke posituren med kommandoen, og det har været ved at drive mig til VANVID. Vi har alligevel trænet et halvt år og så fatter hun det bare ikke. Men så forleden indså jeg, at det kunne have noget med betoningen at gøre. Før var kommandoen et enstavelsesord med hård betoning, nu er det et tostavelsesord med blød optoning. Det betyder at jeg hæver betoningen på sidste stavelse og gør i bund og grund kommandoen til en "god" kommando. Det hjælper jo ikke, at kommandoer, som skal få hende til at samarbejde, har en hård betoning, for så bliver det aldrig godt. Det er jo lidt som at straffe hende uden grund. Så nu er hun begyndt at forbinde den nye stå-kommando med posituren. Det er bare rigtigt godt!

Men det er stadig en kamp, at få hende til at gå ordentligt. Hendes trav skal styrkes, sådan at hun kan trave hurtigt uden at slå over i galop. Det gør hun tit. Så nu har jeg overført en kommando fra hesteverdenen, nemlig øgning, til Nounus træning. Hver gang hun traver øger jeg mit tempo, mens jeg laver klik-lyde med tungen, og slår hun over i galop, sætter jeg farten ned og stopper lyden, indtil hun slår over i trav igen, med ros. Desuden skyder hun ryggen i en bue, hvis hun traver for langsomt og det var det vi fik kritik for i Fredericia, så det skal bare trænes væk! Men jeg er spændt påm hvornår det går fremad på den front..

Men for at afslutte er der lige et lækkert forårsbillede fra vores gåtur forleden, hvor vi kom forbi Stubberup Mølle. Jeg fik lokket Nounu ned i vandet trods strømmen, og jeg havde nær aldrig fået hende med hjem igen!