Påskeferie

Så er det snårt påske og Nounu skal på ferie. Vi smutter nemlig til København et par dage til påskefrokost med Lars' familie. Nounu har været i bad og fået årets første loppekur, så hun skulle være klar. Hun skal bo hos min stedmor og min lillebror i Hobro, det glæder de sig til. Hun skal være der fra torsdag aften til lørdag engang. Jeg håber det kommer til at gå godt. Hun bliver i hvert fald motioneret meget mere end hun plejer, så mon ikke hun også vil nyde ferien. Så mange nye ting, der skal undersøges. Men hun har godt nok en mani med at gå til døren hele tiden, som om hun siger: "Nu skal vi hjem!" Men hun skal jo også lige falde til.
Selvom det bare er et par dage, synes jeg, der er mange ting, der skal huskes. Hendes hundekurv og tæppet (det grimme pink tæppe, som bare er hendes!), mad- og vandskål, sikkerhedsele og flexline, mad og tyggeben og hvad mangler jeg så? Legetøj.
Jeg skal nok glemme et eller andet. Det er nemlig noget jeg kan :-)
Jeg håber på at kunne uploade nogle gode billeder fra hendes ferie næste gang og en bemærkning om hvordan det gik.

Forår i luften

Flere lyse timer, spæde erantis i den triste, døde have. Der er forår i luften. Sneen er næsten smeltet væk, men jeg kunne nu bedre lide, da sneen lå ren og hvid på markerne. Nu er vi i stedet nået til det punkt, hvor jorden ikke kan absorbere mere vand. Mudder.. Mudder på støvler, bukser og hund. Bilerne laver dybe spor i gårdspladsen, og jorden bag udhusene er et ælte.
Nounu er flere timer om at tørre og er derfor forvist til baggangen for at minimere rengøringen. Det bryder hun sig bestemt ikke om. Hun sætter sig ved køkkendøren og piber og holder ikke op, før hun bliver lukket ind. Det kan være ret så enerverende. Hun får lidt knas i sin bold og sit tyggeben, men som regel tømmer hun bolden og ignorerer tyggebenet og begynder piberiet. Så jeg prøver bare at være konsekvent og lukker hende ind efter en time. Så mon ikke det virker på et tidspunkt..

Vi var til ringtræning igår. Ikke nogen ubetinget succes. Men vi hyggede os. Vi var ikke ret mange, kun 4 små hunde og 6 store. Så der var heldigvis ikke så meget ventetid. Men Nounu hoppede og dansede som en anden cirkushund. Faktisk var alle 4 små hunde totalt uopmærksomme Lille Carla, Bichon Havanais, og Nounu gjorde alt for at lege sammen, men det er altså strengt forbudt med udstillingsline i! PuHaaa. Og Skipper, Bichon Frisé, var helt vild efter Unique, dværgpuddelsen, som er tæt på at gå i løb. Så det blev ikke til meget træning.. Men der er forår i luften!

Nyt på bloggen

Så er bloggen blevet opdateret. Jeg har tilføjet links til de kenneler, som jeg jævnligt besøger for at blive opdateret om hvalpe, udstillingsresultater, avlshanner, indextal mv. Den er bestemt ikke fyldestgørende, men jeg valgte at vælge dem fra, som jeg ikke ser på ret tit.

Det er ofte en god idé at bruge tid på at kigge fra kennel til kennel. Her får man en fornemmelse for hvad opdrætterne går op i og om det passer til dine dine interesser. Jeg synes fx det er vigtigt med blodlinjerne, om det er champions eller bare gode hunde. Jeg ville ønske at flere kenneler ville skrive om hundenes K-status og øjenstatus. På den måde føler jeg ikke at jeg køber katten i sækken. Jeg har faktisk kun set K-status oplyst på Kennel Aura's side, og det virkede ret prof. Jeg synes det er skønt med de nye indexer. Jeg tror vi kommer til at se færre diskusprolapser hos gravhunden fremover.
Faktisk er Nounu efter en tæve, som ikke ikke har en rygstatus.. Så jeg er meget spændt på om Nounu klarer frisag der. Men der er jo længe til!

International udstilling i Fredericia

Så gik turen til Fredericia. Jeg havde overtalt min far til at tage med, så bilen var pakket med campingstole, kaffe + småkager og alt muligt udstyr. Der var selvfølgelig canvasburet med tæppe og beauty-boksen fyldt med groomingudstyr. Det uundværlige er en ren svinehårsbørste, som modvirker statisk elektricitet, en medium stålkam til ørerne, bukser, fane, og den lange pels på brystet og under maven. Desuden havde jeg diverse sprays med glans og mod filtring.

Hun var lidt urolig på turen og kastede også op til sidst. Hun havde næsten ingen morgenmad fået, så det var heldigvis ikke så galt, men det var i fars fine bil. Vi fandt ringen og fik sat buret sammen og stillet stolene op. Så skulle vi bare vente på at skulle ind.
Det var en svensk dommer Cindy Petterson, som dømte denne ring. Det var lidt spændende for hvordan er hun så? Men hun var smilende og sød og det var ret tydeligt at hun elskede gravhunde. Hun var utrolig blid, når hun rørte og mærkede. Nounu var vild med hende. Hun rettede hele sin opmærksomhed mod hende, da stod klar i ringen. Det betød at dommeren lige måtte hen og tale og nusse med hende inden vi skulle gå. Jeg var sikker på den var hjemme.
Nounu gik fint. Rystede kun på hovedet 1 gang og fulgte ellers fint med. og ingen kværk, så det var en lettelse. Bordet gik også fint hun stod roligt og med al mulig værdighed, men stadig interesseret.
Men desværre blev det kun til en L. Hun mente at Nounu skød ryg, da hun gik. Det havde jeg ikke opdaget, og det er der ingen, der har set eller sagt noget om før. Det kan have noget at gøre med at hun er for tyk måske, men det sagde hun heldigvis intet om. Men nu bliver det en kamp med vægten. Nounu skal på kur. Ingen kattemad i smug og mindre rationer. Men det skal nu nok gå. jeg er ikke en, der giver godbidder hver gang jeg går i køkkenet. Og til træning bruger jeg 8% kyllingepølser. Så mon ikke det går. Men det tager flere måneder at få hende i ordentlig stand. Så ingen tilmelding til Stouby, men prøver Silkeborg til sommer. Så må vi se der.



Selvom det kun blev til L denne gang, så ved jeg hun er en smuk hund. Og hun er min.

1. Løbetid

Igår skete der noget spændende. Jeg var selvfølgelig ikke klar over det på det tidspunkt, men Nounu er kommet i løbetid for første gang. Mors lille pølsebaby er blevet teenager ;) Jeg burde vel egentlig have opdaget det inden, men jeg havde ikke lige været opmærksom på, at lige netop dette var i luften.

Efter aftensmaden igår opdagede jeg et par blodpletter på køkkengulvet. Der var kommet et par af Lars' kammerater på besøg, midt under aftensmaden. Jeg troede, ja jeg ved ikke, hvad jeg troede, men det var ikke det, det viste sig at være. Det kunne jo være at drengene havde trådt i noget blod, som en død mus kunne have efterladt. Katten fanger musene, men vil så absolut ikke spise dem, nej føj da. Missebaby er den type kat, som hellere vil danse med sommerfuglene end at fange føde. Derfor var det en glædens dag, den dag hvor hun begyndte at fange skadedyr. Desværre spiser hun dem ikke, hun efterlader dem tværtimod, på trappen, på terrassen og andre steder, hvor det måtte virke naturligt for hende, men ret så ulækkert for os, der går og finder ligene..
Så det var en ganske plausibel grund, syntes jeg. Nu kan jeg godt se det var fjollet og det selvfølgelig burde have faldt mig ind, men jeg nåede faktisk at tjekke poter på begge damer inden jeg fandt årsagen. Nounu var kommet i løbetid.

Det er både hendes og mins første. Jeg var aldeles uforberedt. Jeg vidste faktisk næsten intet om løbetider, men havde dog åndsnærværelse til at finde Nounus kalender og fik det skrevet i. Da var det, at det gik op for mig, at hun vil være højløbsk på udstillingsdagen! Det er bare for meget! Hvad så nu?

Jeg har skrevet en mail til opdrætteren, Kirsten Kristensen, for at høre hvad man gør i en sådan situation. Det er bare brandærgeligt. For det første var tilmeldingen dyr nok, for det andet har jeg nok brugt 1000 kr i produkter og plejeudstyr, for det tredje havde jeg glædet mig sådan.

Så 1. løbetid har været præget af store frustrationer. Hun var dybt ulykkelig over at blive forvist til sin egen seng på gulvet, men da jeg ingen trusser havde til hende var det prisen, vi alle måtte betale. Hver anden time hoppede hun op i sengen, eller prøvede på det, og kunne slet ikke forstå de hårde påtaler, hun fik. Så der var vist ingen der sov særlig godt i nat..